Danish Golf Championship 2025

Det spanske turistkontor i København deltog sammen med fire spanske destinationer i Danish Golf Championship 2025, der denne gang blev afholdt i Furesø Golfklub. For Costa Daurada Golf, Gran Canaria, Baskerlandet og Costa Brava var turneringen en fantastisk mulighed for at vise, hvad de som regioner kan tilbyde, og for at styrke Spaniens profil som golfdestination.  Begivenheden, der løb over fire dage og samlede mere end 80.000 besøgende, gav Turespaña mulighed for at møde et stort antal golfentusiaster.   Costa Brava benyttede lejligheden til at sætte fokus på regionens værtskab for Ryder Cup 2031 - en prestigefyldt holdturnering, der vil styrke regionens internationale position inden for golfsporten. Costa Daurada præsenterede sig som en ny, spændende golfdestination, mens Gran Canaria slog sin popularitet fast - destinationen har fremragende forbindelser og unikke golfbaner. Baskerlandet, der også deltog, har til gode at blive opdaget af det danske golfpublikum, og er nem at rejse til via direkte forbindelser med SAS og Norwegian. 

Den spanske stats turistkontor sammen med repræsentanter for destinationerne
Den spanske stats turistkontor sammen med repræsentanter for destinationerne