Modernismen i Melilla, en enestående bymæssig perle
En unik rundtur gennem Ensanche, Det Gyldne Trekant og de bygninger, der præger områdets identitet
Melilla rummer et af Spaniens mest enestående komplekser af modernistiske og art déco-bygninger og ligger kun efter Barcelona, hvad angår antallet af bygninger i disse stilarter. I byens gader forvandler udsmykkede facader, blomstermotiver, kvindelige ansigter, gitre, vinduespartier og monumentale bygningsmasser en spadseretur til en arkitektonisk oplevelse af stor kulturel værdi, der afslører den historiske identitet af en spansk by beliggende i Nordafrika og åben mod Middelhavet. Ruten gennem denne kulturarv har Ensanche som sit hovedscenarie. Her fik den moderne by en genkendelig form takket være en planlægning baseret på brede avenuer, gader anlagt i retvinklede mønstre og en rumlig organisering knyttet til byplanlægningsmodellerne fra begyndelsen af det 20. århundrede. Denne struktur bidrog til, at bygningerne ikke fremstod som isolerede enheder, men som en integreret del af et sammenhængende, harmonisk landskab, der var specielt indrettet til at rumme en arkitektur med stor visuel tilstedeværelse. Denne bymæssige vækst var et resultat af en periode med intense forandringer. Befolkningsvæksten, industrialiseringen, handels- og havneaktiviteterne samt velstanden i Rif-området skabte nye behov for byggeri. På dette grundlag bidrog militæringeniører som Eusebio Redondo Ballester og José de la Gándara til at strukturere byens udvidelse og skabe forudsætningerne for, at Melilla kunne udvikle et moderne udtryk uden at give afkald på sin historiske enestående beliggenhed. Enrique Nietos ankomst i 1909 markerede et vendepunkt. Arkitekten, der var uddannet i Barcelona og havde tilknytning til den catalanske modernisme, indførte i Melilla et ornamentalt formsprog, der forvandlede byens udseende. Hans facader tilføjede buede linjer, jordfarver, vegetative motiver, geometriske former og en elegant udtryksfuldhed, der var mere tilbageholdende end den catalanske, men udstyret med sin egen personlighed. Med tiden inkorporerede hans værker også klassiske, barokke og art déco-elementer, hvilket udvidede byens formelle rigdom. Den såkaldte ”Gyldne Trekant” rummer nogle af de mest genkendelige seværdigheder på denne rute. Fra Plaza de España strækker denne tur sig ad Avenida de Juan Carlos I Rey og gaderne Ejército Español og López Moreno, hvor man finder bygninger som Palacio de la Asamblea, Casa Melul, Casa de los Cristales, Casa Tortosa, Handelskammeret, La Reconquista, El Telegrama del Rif og El Acueducto. Hver af dem giver et forskelligt indblik i Melillas modernisme: monumental, blomsteragtig, glasbeklædt, geometrisk eller hybrid.
Denne destination udmærker sig især ved sine religiøse bygninger. Or Zaruah-synagogen (eller Yamín Benarroch-synagogen), den centrale moské og kirken Sagrado Corazón de Jesús viser, hvordan denne stil blev integreret i en mangfoldig by, hvor arkitekturen også afspejler det kulturelle samliv. Med hundredvis af fredede bygninger og en opdateret oversigt over modernistiske bygninger fremstår Melilla som et bemærkelsesværdigt bymuseum, et kompakt og overraskende bybillede, der gør en tur gennem gaderne til en rejse i sig selv. Beliggenhed Melilla er en spansk selvstyrende by, der ligger i Nordafrika ved Alboránhavet. De vigtigste adgangsveje er Melilla Lufthavn, der betjenes af indenrigsfly, og Melilla Havn, hvor der sejler færger fra Málaga, Almería og Motril.