Las Palmas på Gran Canaria er et perfekt rejsemål for foodies, der søger autentiske oplevelser
Med vinrute og Michelin-restauranter er byen godt på vej til at blive et sandt kulinarisk hotspot.
Las Palmas på Gran Canaria har transformeret sin madscene og markerer sig i dag som et oplagt rejsemål for de rejsende, der søger ægte gastronomiske oplevelser – hvor lokale traditioner går hånd i hånd med den mest nyskabende, moderne køkkenkunst. Her spænder oplevelserne bredt: fra livlige markeder til Michelin- restauranter, og ikke mindst den første vinrute på De Kanariske Øer – den eneste uden for Spaniens fastland. Den kanariske hovedstad byder på en smagsrejse lige så mangfoldig som dens historie og formår at overraske enhver besøgende. Gourmetkøkken og maritime traditioner I hovedstaden ligger gourmetrestauranter side om side, og her har tre steder opnået en Michelin-stjerne: Muxgo, Tabaiba og Poemas by Hermanos Padrón, som nyfortolker øens traditionelle køkken med lokale råvarer. Alligevel er smagen af havet stadig helt central, og retter som papas con mojo og sancocho canario afspejler den særlige forbindelse mellem hav og land, der kendetegner øens madkultur. Vinruten – en helt særlig oplevelse Enogastronomisk turisme er oplagt i Las Palmas takket være Gran Canarias Vinrute – den første i øgruppen og den eneste uden for det spanske fastland. Ruten leder dig forbi vingårde, vinbarer og bochinches, hvor der serveres vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse Gran Canaria. Vinene her er kendte for deres særlige vulkanske karakter. Fra markedernes mylder til de rolige landskaber i Tafira og Caldera de Bandama væver vinkulturen sig ind i alt det, gæsterne oplever. Oste og lokale produkter med beskyttet oprindelse Gran Canarias kulinariske identitet kommer også til udtryk i øens stolte ostetradition. Med mere end 80 små mejerier producerer øen specialiteter med DOP-mærkning som Flor de Guía og Media Flor de Guía, sammen med røgede og lagrede varianter, der giver det lokale køkken ekstra dybde og karakter. Sammen med klassikere som papas arrugadas con mojo udgør disse produkter fundamentet for en gastronomi, der stadig er dybt forankret i øens jord og traditioner.

Søde sager og is med lokale smage Smagsrejsen gennem Las Palmas afsluttes med desserter, der forener tradition og kreativitet. Fra gofio-mousse til polvito uruguayo – og is med lokale smage som banan, kaktusfigen (tuno indio) eller bizcocho de Moya – byder hver dessert på sit helt eget udtryk. Verdens smage på samme bord Byens globale orientering afspejles også i dens internationale gastronomi. Et vigtigt kapitel blev skrevet i 1960’erne, da Fuji, Spaniens første japanske restaurant, slog dørene op ved stranden Las Canteras – og den eksisterer stadig i dag. Dette gastronomiske ikon er et eksempel på hovedstadens kosmopolitiske ånd. Her blandes det globale med det lokale i et smagfuldt mix. Beliggenhed Øgruppen De Kanariske Øer ligger i Atlanterhavet, sydvest for Den Iberiske Halvø og ud for Afrikas nordvestlige kyst. Den udgør en spansk autonom region bestående af syv hovedøer. Las Palmas de Gran Canaria, der ligger i den nordøstlige del af øen Gran Canaria, har omfattende fly- og skibsforbindelser via Gran Canaria lufthavn og Havnen i Las Palmas, som er øens vigtigste transportknudepunkter.