Cantabrien og de hjemvendte indianos
Fra Comillas og Santoña til Solares og Arredondo - byer præget af arven fra hjemvendte migranter
I Cantabrien lever arven fra de såkaldte indianos - dem, der udvandrede til Amerika i 1800- og 1900-tallet og senere vendte hjem med ønsket om at sætte deres præg på hjemegnen - videre i palæer, kapeller, landejendomme og monumenter. Arkitekturen fortæller historier om familiebånd, hjemkomst, og viljen til at give noget tilbage. I byer som Comillas, Arredondo, Solares, Santoña og Anero står bygninger og lokale traditioner som synlige spor fra en tid, hvor succes i den nye verden blev omsat til markante huse, offentlige værker og generøse donationer. Det er en kulturarv, der vidner om ambition, tilknytning og en stærk indsats for lokalsamfundets udvikling. I Comillas når arven fra de hjemvendte indianos et af sine mest markante udtryk. Antonio López y López, markis af Comillas, stod bag opførelsen af nogle af byens mest repræsentative bygninger. Palacio de Sobrellano med sin nygotiske stil og smukke haver – sammen med kapel-pantheonet, hvor familien ligger begravet – danner et enestående hele, der giver indblik i periodens storhedstid. Hvert år vækkes historien til live under Fiesta del Indiano, hvor byen for en stund rejser tilbage i tiden med tidstypiske dragter, musik og stemningsfulde iscenesættelser, der hylder epoken og dens særlige atmosfære.
På Peña Cabarga står Monumentet for los indianos – en hyldest til dem, der udvandrede og siden vendte hjem. Ud over sin symbolske betydning byder stedet på en storslået udsigt over Santander-bugten og det naturskønne landskab, som kendetegner denne del af Cantabrien. Arredondo er kendt som “verdens hovedstad”, fordi mange af byens indbyggere udvandrede til Amerika, hvor de tjente formuer og bragte velstand med tilbage. Denne by rummer et af de mest markante vidnesbyrd om arven fra emigranterne: den nyklassicistiske kirke fra 1860, finansieret af Antonio Gutiérrez Solana. Kirkens tårn, der kan ses fra store dele af dalen, vidner om projektets omfang og om ønsket om at bidrage til lokalsamfundets udvikling. Solares føjer endnu et markant kapitel til fortællingen med Finca Marqués de Valdecilla, opført af Ramón Pelayo de la Torriente og i dag indrettet som museum. Bygningerne og de velanlagte haver afspejler den herskabelige stil, som mange hjemvendte emigranter bragte med sig, og byen holder arven levende med Fiesta de los Indianos, hvor lokale traditioner og fællesskab går hånd i hånd. I den livlige kystby Santoña står Palacio de Manzanedo som et af de tydeligste eksempler på denne arv. Opført af Juan Manuel de Manzanedo huser palæet i dag rådhuset og imponerer med sin størrelse og arkitektur – et direkte vidnesbyrd om den økonomiske og sociale betydning, som indianerne fik for byen. I Anero fuldender Palacio de los Falla ruten med sin arkitektur og udsmykning, der bærer præg af de indtryk, familien tog med sig hjem fra Mexico. Samlet set afslører disse byer en arv, der rækker langt ud over selve bygningerne. Arven fra de hjemvendte emigranter i Cantabrien viser, hvordan deres hjemkomst forandrede lokalsamfundene og satte et varigt præg på regionen. Et aftryk, som stadig er med til at definere Cantabriens identitet i dag. Beliggenhed Cantabrien er en selvstændig region i det nordlige Spanien ved Den Kantabriske Kyst. Den vigtigste adgang er lufthavnen Seve Ballesteros–Santander. Regionen er forbundet via motorvejene A–8 og A–67, har havnen i Santander med regelmæssige færgeforbindelser og har Renfe- og FEVE-togstationer, der forbinder regionen med andre spanske byer.