Kære turistbranchefolk
Vi er glade for at kunne præsentere den nye kampagne, ’Spanien, et land for alle’, hvorigennem vi ønsker at fortsætte med at styrke Spaniens internationale omdømme som en imødekommende, innovativ og tilgængelig destination
Kære fagfolk i turismebranchen, Jeg er glad for i denne anledning at kunne præsentere den nye kampagne »Spanien, et land for alle«, hvor vi sætter fokus på Spanien som en åben og tilgængelig destination for alle. Kampagnen skal vise, hvordan Spanien er blevet en af de førende destinationer, når det gælder initiativer, der gør det muligt for både mennesker med handicap eller særlige behov, som bor i landet, og dem, der besøger os, at få gode og mindeværdige oplevelser sammen med familie, venner eller rejseledsagere. »Spanien, et land for alle« følger historien om Paul og Matheu, et par der oplever Spaniens mange sider gennem forskellige tilgængelige oplevelser. Paul, som har et synshandicap, tager på en oplevelsesrig rejse sammen med Matheu – fra Madrids livlige gader til de solrige strande i Altea ved Alicantes kyst. Rejsen viser, hvordan universel tilgængelighed er med til at gøre Spanien til et åbent og imødekommende rejsemål, hvor alle kan få en rig oplevelse af landet på deres egen måde. Takket være samarbejdet med ONCE-fonden, der arbejder for social inklusion af mennesker med handicap og for at forbedre deres livskvalitet, samt eksperter i tilgængelighed, afspejler kampagnen på en troværdig måde den mangfoldighed, som kendetegner de rejsende, der hvert år besøger Spanien. Alt er udviklet med fokus på tydelighed, læsbarhed og inklusion, fordi vi mener, at en god destination er en destination, der fjerner barrierer, åbner muligheder og giver alle gæster lige adgang og frihed til at opleve landet. Spanien er blandt de destinationer, der er længst fremme, når det gælder tilgængelige oplevelser. Det gælder blandt andet museer med sanselige udstillinger som Galleriet for de Kongelige Samlinger i Madrid og Vivanco-museet for Vinkultur vinkultur i La Rioja; inkluderende vinturisme hos blandt andre Bodegas Valdemar og Bodegas Gargalo; tilgængelige restauranter som Umániko fra ILUNION Hotels; samt naturområder uden barrierer som El Soplao-hulen (Cantabria) og Vigo Sensory Garden. Hertil kommer initiativer som netværket Campings For All, som alle er eksempler på, hvordan Spanien arbejder for, at alle kan rejse rundt og opleve landet trygt og selvstændigt. Med »Spanien, et land for alle« ønsker vi at styrke Spaniens position internationalt som en åben, moderne og tilgængelig destination – et land, hvor alle kan få gode og mindeværdige oplevelser, og hvor tilgængelighed er en naturlig del af det samlede turisttilbud. Spanien er et land, der kan opleves på mange måder og af alle typer rejsende. Tak for jeres indsats i en branche, der hver dag arbejder for at gøre turismen mere åben, inkluderende og meningsfuld for alle. Med venlig hilsenMiguel Sanz