Baskerlandet – et eksklusivt rejsemål mellem hav og bjerge

En region, hvor vin, avantgardekunst og gastronomi i verdensklasse går hånd i hånd

Baskerlandet har markeret sig som et særligt attraktivt rejsemål for kræsne rejsende, der søger mindeværdige oplevelser. Med et nøje udvalgt udbud af eksklusive overnatningssteder, internationalt anerkendt gastronomi og et bredt udvalg af kulturelle og kunstneriske aktiviteter tilbyder regionen luksusturisme, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt for at skabe nydelse, kvalitet og eksklusivitet i omgivelser rige på både natur og kulturarv. Luksusturismen i Baskerlandet bygger på en kombination af tradition og modernitet med fokus på personlig service. I både byerne og i nogle  naturområder finder man boutiquehoteller, ombyggede paladser og suiter med panoramaudsigt, der gør opholdet til en intim og helt unik oplevelse. Fra det ikoniske Hotel Carlton 5* i Bilbao til nyskabende koncepter som Hotel Marqués de Riscal i Rioja Alavesa møder den rejsende et bredt udvalg af overnatningssteder, hvor luksus kommer til udtryk gennem arkitektur, service og autenticitet. Gastronomi i absolut topklasse er også et bærende element i oplevelsen. Inden for en radius på blot 100 kilometer rummer Baskerlandet en af verdens højeste koncentrationer af Michelin-stjerner med kulinariske fyrtårne som Arzak, Akelarre, Martín Berasategui og Azurmendi, der fortolker den baskiske tradition med kreativitet og avantgarde. Hertil kommer særlige vingårde som Ysios eller Crusoe Treasure, der ligger under havniveau i Plentzia-bugten, samt de klassiske grillrestauranter og ciderhuse, som byder på sanselige og engagerende madoplevelser.

Restauranten i Azurmendi (Larrabetzu, Vizcaya) - et kulinarisk univers ledet af kokken Eneko Atxa
Restauranten i Azurmendi (Larrabetzu, Vizcaya) - et kulinarisk univers ledet af kokken Eneko Atxa © Guía Repsol

Kunst og kultur er med til at give luksusoplevelsen dybde. Mulighederne er mange, for eksempel Guggenheim-museet i Bilbao, som er blevet et symbol på byens forvandling, Chillida Leku i Hernani, hvor store skulpturer står midt i en stemningsfuld skov, og Cristóbal Balenciaga-museet i Getaria, der fortæller historien om haute couture fra designerens egen hjemby. Hertil kommer internationale festivaler for film, opera og jazz, som året rundt bidrager til kulturlivet. Udbuddet suppleres desuden af oplevelser, der taler til alle sanser: sejlads i privat yacht på Biscayabugten, helikopterflyvninger over vinmarkerne eller afslappende thalassoterapi ved havet. Alt sammen med et klart mål for øje: at tilbyde en rejse med helt særlige, personlige oplevelser, skræddersyede services og minder, der varer ved. Beliggenhed Baskerlandet ligger i det nordlige Spanien ud til Biscayabugten og ved grænsen til Frankrig. Regionen er forbundet via motorvejene AP-8 og AP-1 og har lufthavne i Bilbao, San Sebastián og Vitoria-Gasteiz. Derudover findes der havne i Bilbao og Pasaia samt togforbindelser til Madrid og Frankrig.