De spanske øer - destinationer med tryghed og velvære for kvinder, der rejser alene

Ibiza, Lanzarote og Fuerteventura skiller sig ud med gæstfrihed og trygge rammer for kvindelige rejsende

De spanske øer markerer sig i stigende grad som sikre og attraktive rejsemål for kvinder, der rejser alene. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Island Hopping er Ibiza, Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria og Tenerife blandt verdens sikreste destinationer takket være høj livskvalitet, kulturel åbenhed og rolige omgivelser, der forener velvære, gæstfrihed og modernitet. Rapporten placerer Ibiza, Lanzarote og Fuerteventura blandt de fem sikreste øer i verden for kvindelige rejsende med et Peace & Safety Index (WPS) på 0,85, hvilket ligger over det internationale gennemsnit. Derudover fremhæves blandt andet befolkningens gode engelskkundskaber, venlighed, nem fremkommelighed til fods, et bredt udbud af overnatningsmuligheder samt rimelige priser på både ophold og forplejning. Med denne undersøgelse bekræfter Spanien sin position som frontløber for tryg, bæredygtig og inkluderende turisme. Ibiza. Gæstfrihed i Middelhavet Ud over sit velkendte natteliv viser Ibiza sig som en kosmopolitisk, imødekommende og let tilgængelig ø. Med topscore for fremkommelighed til fods kan rejsende bevæge sig frit og trygt rundt, mens øens høje grad af kulturel åbenhed bidrager til en indbydende atmosfære, hvor sikkerhed og nærvær giver sig selv. Samtidig emmer øen af ro - i de skjulte bugter, på de lokale kunsthåndværksmarkeder og i landsbyer, der stadig har bevaret den traditionelle payesa-sjæl. En aftentur gennem Dalt Vila eller en vandring langs kysten mod Es Vedrà giver rejsende mulighed for at opleve følelsen af frihed i eget tempo og uden nødvendigvis at være i selskab med andre.

Takket være sin gæstfrihed og høje grad af sikkerhed er Ibiza blandt de højest vurderede destinationer for kvinder, der rejser alene.
Takket være sin gæstfrihed og høje grad af sikkerhed er Ibiza blandt de højest vurderede destinationer for kvinder, der rejser alene. © Shutterstock

Lanzarote. natur og ro Lanzarote forener rimelige hotelpriser med en høj livskvalitet og er dermed et attraktivt rejsemål for dem, der søger både komfort og overskuelighed. Med en score på 93 for tilgængelighed er det nemt at komme rundt til fods, hvilket giver rejsende en stor grad af frihed og selvstændighed. Også sikkerheden vurderes højt med et indeks på 0,85. Øens specielle, vulkanske landskaber skaber en særlig ro, der indbyder til fordybelse. Overalt mærkes balancen mellem natur og kunst, formet af César Manriques vision – fra Jameos del Agua til Mirador del Río. Et velordnet byrum og et roligt tempo gør det let at sænke farten og nyde det simple liv. Her betyder uafhængighed at kunne opleve Lanzarote i sit eget tempo, med tryghed og tillid til omgivelserne. Fuerteventura - frihed og autenticitet Fuerteventura byder på afslappet stemning, høj sikkerhed og en gæstfrihed, der mærkes fra første øjeblik. Med konkurrencedygtige priser og en lav koncentration af hoteller er der god plads - både på strandene og i naturen - hvilket skaber ideelle rammer for ro, bevægelse og ansvarlig turisme. Øens mere end 150 kilometer strande åbner sig mod horisonten med frisk luft og klart lys. Her synes tiden at gå i stå. Her er intet poleret eller påtaget - kun åbne landskaber og frihed til at opleve øen på ens egne præmisser. Gran Canaria og Tenerife - balance og mangfoldighed De to største øer i øgruppen fuldender Spaniens placering på ranglisten. Gran Canaria byder på en harmonisk blanding af moderne faciliteter, god service og lokal varme - i et varieret landskab, der spænder fra det frodige nord til de gyldne klitter i syd. Tenerife skiller sig ud med sin høje tilgængelighed og et attraktivt prisniveau. Med den majestætiske Teide som omdrejningspunkt rummer øen oplevelser i alle tempi: fra vandreture i vulkansk natur til afslapning med udsigt over havet. Begge øer hylder livet under åben himmel og samspillet mellem kulturer - og giver hver rejsende mulighed for at finde sin egen balance.

Playa de Las Teresitas, Tenerife (Islas Canarias)
Playa de Las Teresitas, Tenerife (Islas Canarias) © Shutterstock